Skænderi om børneopdragelse

Kære Dorte
"Min mand og jeg skændes en del omkring vores forskellige tilgang til børneopdragelse. Min mand er meget konsekvent, og det er jeg ikke. Det betyder fx, at hvis vores søn på 4 år ikke spiser noget som helst af sin aftensmad, så får han ikke noget før næste morgen, hvis det står til min mand, hvor jeg ikke kan lade være med at give ham lidt cornflakes lige inden sengetid. Jeg synes jo, at min mand generelt er for striks, mens han synes, at jeg er for vattet og lader børnene bestemme for meget. Hvordan nærmer vi os hinanden?"
Ditte, 33 år, mor til August, 4 år og Sally, 2 år.

Kære Ditte

Man kan sammenligne forældre med karavanefører. Man førere sine passagerer trygt gennem skiftende landskab med stor omsorgsfuldhed, vejledning og passende udfordringer. Lige meget hvor mange bump der er på vejen skal passagerne kunne stole på, at dette kan karavaneføreren magte og man kan være helt tryg. Dette gælder også i familier. Børn lærer af forældrenes adfærd men det kræver at forældrenes adfærd er meningsfuld for dem. Det er derfor forskelligt, alt efter barnets alder, hvor meget børnene forstår. Èn ting de med sikkerhed ikke forstår: hvorfor man skal sulte når man ikke kan lide maden! Det kan sagtens være at din datter ikke kan lide maden den pågældende dag, men med lidt god vilje kunne hun vel spise tilbehøret og alligevel blive mæt. Hvis stemningen er rar omkring bordet så plejer det at kunne lokke en bid ekstra ned.

Mad er ikke kun næring. Det er symbol på liv, man som forældre giver sine børn og hinanden. Det er derfor ikke ligegyldigt hvordan man byder, tager imod eller afviser mad. Et 4 års barn er ved at udvikle evnen til at sætte grænser. Noget som I er rollemodeller for. Så det er formentlig en kombination af, at smagsløgene er ved at blive udviklet og det nye ved at kunne sige nej, I ser.

Du skriver at i er uenige om opdragelsen. Helt enig bliver man nok aldrig. Din mand har ret så langt som, at man skal være konsekvent. Det er ikke det samme som at omdanne hjemmet til et terror regime hvor man er bange for at begå fejl. Opdragelse/ vejledning/ grænsesætning er 3 sider at samme sag. Så vejled jeres barn og sig nej når I mener det men gør det på en omsorgsfuld måde. Bær over med jeres børn når de ikke lige lever op til jeres forventninger og kig på jer selv: Er jeres forventninger realistiske til den alder barnet har, føler I jer vurderet af omgivelserne på hvor velafrettet jeres barn er?

Kontakt mig for terapi og rådgivning

Kontakt