Interviews med Dorte Bærentzen

Går i baglås på danskeskole

Interview til ugebladet "Alt for damerne" 2011
Tekst: Julie Vöge

Derhjemme danser fire-årige Maja ofte glad rundt på stuegulvet, så du melder Maja til danseskolen. Men Maja ved slet ikke, hvad det er, og den første gang nægter hun at gå ud på gulvet og danse med de andre, men klamrer sig til dig. Hvad skal du stille op?

”Det værste du kan gøre er at undskylde til læreren og sige 'Maja er så frygtelig genert'. I stedet skal du anerkende, at situationen er ny for Maja, og at hun skal vænne sig til den. Du kan sige: 'Jeg kan godt forstå, at du synes, det her er svært. Jeg bliver siddende her hos dig indtil du synes, det her er ok,'” siger familieterapeut Dorte Bærentzen, der understreger, at du skal være forberedt på, at der kan gå nogle gange før Maja tør kaste sig ud i situationen.
”Overvinder hun ikke sin generthed, må I overveje at stoppe og starte igen, når Maja er lidt ældre,” siger hun.

Første skoledag ender i tårer
Dagen er oprundet, og Karl står over for sin første skoledag. Alle sejl er sat til: Karl har vand i håret, er iført yndlingstrøjen og har sin spritnye skoletaske på ryggen, mens hans far blitzer løs. Men i klasselokalet nægter han at sætte sig på sin stol, og bryder ud i gråd. Hvad skulle kunne du gøre for at undgå, at Karl fik en dårlig oplevelse?
”For det første er der et enormt forventningspres til første skoledag – det er en større dag for forældrene end for børnene. De kender ikke reglerne, og det skaber usikkerhed,” siger Dorte Bærentzen, der anbefaler, at du forbereder dit barn rigtig godt på, hvad der skal ske.
”Besøg eventuelt skolen, så Karl ved, hvordan den i det hele taget ser ud. Beskriv grundigt og meget konkret hvordan et klasseværelse ser ud, og hvordan hvert barn har hver sin stol. Der er en skolelærer og noget, man skal lære. Sig også: 'Det eneste, man skal den første dag er at sidde på sin stol. Du behøver ikke at tale med de andre børn, men du kan godt. Du behøver heller ikke at tale med de andre voksne, men du kan godt.' Karl skal mærke, at du er der for ham.”

Genert over for de andre børn
Sofie er en stor undskyldning for sig selv, når hun hver dag går i børnehave. Hun trykker sig op ad væggen og dukker hovedet. Hun vil rigtig gerne lege med Sinem, men tør ikke rigtig spørge, og hvis hun gør, er det med en musestemme, som knap nok kan høres. Hvad gør du?
”Tal med Sofie derhjemme om at du kan se, at hun er genert, og det er ok. Hjælp hende, så godt du kan. 'Jeg kan se, at du rigtig gerne vil lege med Sinem, og jeg vil gerne hjælpe dig. Hvad siger du til, at vi spørger, om Sinem kommer med hjem en dag og leger her?' Hvis Sofie er utryg ved at spørge, kan du sige: 'Jeg er din mor, og jeg ved godt, hvordan jeg spørger Sinems mor for dig.' Forbered Sofie på hvad der skal ske, når Sinem kommer, så hun er tryg ved rammen omkring aftalen. Du kan også tale med pædagogerne i institutionen om, at de skal hjælpe Sofie lidt med at tage kontakt til de andre børn – sådan noget er de som regel også dygtige til at tage hånd om.

Kontakt mig for terapi og rådgivning

Kontakt