Bestem selv, hvem du forelsker dig i

Interview til Ugebladet Alt for Damerne. januar 2011
Tekst: Julie Vöge

Kærlighed og ægteskab er alt for alvorlige størrelser til at lade det være op til tilfældigheder, hvem vi falder for. Det mener en amerikansk psykolog, der har udviklet en teknik, hvor vi efter sigende selv kan bestemme, hvem vi kaster vores kærlighed på.

Antallet af skilsmisser viser, at “Den eneste ene” hører hjemme i eventyr. Og det skyldes måske, at vi forlader vores valg af partner på tilfældigheder. Det er tilfældigt, om du begynder på lige netop det samme lærerseminar, får job som tjener på den samme restaurant eller melder dig på det samme karatehold som ham fyren, der får dit hjerte til at banke hurtigt, gør dig slap i knæene og usammenhængende fjantet at høre på. Til gengæld virker det ikke det mindste tilfældigt, når dit hjerte senere måske kun banker hurtigt under skænderier om børneopdragelsen, og enhver form for fjantethed er aldeles væk efter at have sandet, at I da forelskelsens rus havde lagt sig ikke havde andet end jeres hårfarve tilfælles.

Derfor er det en besnærende tanke, at kærlighed ikke behøver at kickstartes på tilfældigheder og forblændende forelskelse. Tænk hvis vi helt bevidst kunne få en kærlighed til at spire og vokse til en anden person, som godt nok ikke giver os sug i maven, men som vi ved er i besiddelse af menneskelige egenskaber og værdier, der er værd at bygge et langt forhold på? De spørgsmål og tanker ramte den amerikanske psykolog James Epstein efter han blev skilt. Han satte sig for at undersøge, om man virkelig kan få kærligheden til at vokse mellem to mennesker, der som udgangspunkt har gode forudsætninger for at få et godt længerevarende forhold. Første del af empirien tog Dr. Epstein sig selv af. Han offentliggjorde sit projekt og annoncerede efter en forsøgsperson. Mange hundrede kvinder meldte sig, og valget faldt på en venezuelsk kvinde, der ud fra psykologens egen parmatch-test virkede til at have de rigtige grundværdier og forudsætninger. Og jo, de to gik faktisk hen og indledte et forhold, blev forelskede og oplevede sand kærlighed. Men, ak historien melder, at kvinden desværre endte med at tage tilbage til Venezuela, fordi hun efter års uroligheder i landet endelig kunne vende hjem til fred og endda til sit drømmejob. Det fik straks Dr. Epstein til at tilføje punktet, “ydre omstændigheder”, som et ekstra punkt, der skal være i orden, før to mennesker trygt kan gå efter kærligheden. Ellers taler psykologen om tre fundamentale punkter, der skal være tilstede for at kunne få oparbejdet en vis portion kærlighed i et forhold. Det er tilgængelighed, tiltrækning og fraværet af for store uoverensstemmelser som fx holdning til religion, politik, fri abort, børn og det ønskede antal af dem og hygiejne - både den personlige og i hjemmet. Hvor godt udgangspunktet er for to mennesker kan i følge Dr. Epstein simpelt lures ved at begge parter tager hans test: Arewegoodtogether.com - og jo, så kræver kærlighed stadig, at der er et minimum af fysisk tiltrækning til at starte med.

Skel til arrangerede ægteskaber
Det store spørgsmål er så, hvordan det er meningen, at vi skal kunne gå fra bare at kunne lide et andet menneske til forceret ligefrem at elske det? Et spørgsmål, der i følge Dr. Epstein ikke virker spor mystisk i store dele af verden, hvor arrangerede ægteskaber er en realitet. Her begynder forholdene oftest ikke som i den vestlige verden med ør forelskelse, men ved at et par familieoverhoveder taler sammen, lader det unge par mødes et par gange, og hvis de unge herefter giver et nik til ja, så er ægteskabet godt på vej. Og det samme er kærligheden, der ikke falmer med årene, men mange gange kun vokser sig stærkere. I sine studier lavede Dr. Epstein et forsøg i en undervisningstime. Han udvalgte og matchede tilfældigt otte studerende, der ikke kendte hinanden. De skulle give deres tilfældige partner point på en skala fra 1-10 i forskellige kategorier. Derefter skulle de kigge hinanden dybt i øjnene. Efter blot 2 minutter var der en lille stigning i “elske-kategorien”, en højere stigning i “kan lide-kategorien” og stor stigning i “nærheds-kategorien”. Øvelsen brugte Dr. Epstein til at vise, hvor lidt vi i realiteten skal hjælpe en førstehåndsinteresse og dermed et potentielt forhold på vej til varmere følelser. Udover øvelsen med at udveksle dybe blikke har Epstein udviklet en række andre fysiske og psykiske øvelser, der ret hurtigt skulle kunne bringe kærligheden frem mellem to fremmede mennesker.

Aktivering af kærlige følelser
Det lyder både besnærende og praktisk, hvis du bare lige kunne blive kæreste med din bedste ven, studiekammeraten eller din mors venindes søn, der er god mod børn og dyr, helt af sig selv svinger støvsugeren, kan banke en carport op på en weekend og er stamkunde i den lokale blomsterbutik. Og ved hjælp af nogle øvelser også kunne gå hen og elske ham samtidig. Besnærende, men også for optimistisk mener familieterapeut Dorte Bærentzen, der ikke synes, det lyder som en god ide at indlede et forhold baseret på fælles grundværdier for så at håbe på, at den seksuelle tiltrækning kommer henad vejen.

“Jeg tror ikke, at vi bevidst kan aktivere alle de kærlige følelser der kræves, hvis de ikke umiddelbart kommer til os, men det er klart, at man kan hjælpe spirende kærlige følelser på vej. Kærlighed er hårdt arbejde, men det er også et hårdt bankende hjerte og dejlige bobler i maven. Når kærligheden slår igennem, er det sjældent hjernen og fornuften, der råder, og derfor er det svært at forestille sig, at vi kan tale os fornuftigt frem til at falde for hinanden”, siger hun. Omvendt mener Dorte Bærentzen, at Dr. Epstein har ret i, at den rene forelskelse ikke nødvendigvis er et holdbart udgangspunkt for længere forhold.

“Nitten er jo at vi bliver blinde i forelskelsen og glemmer at tale realistisk sammen om grundværdier. Vi sætter os sjældent ned i løbet af den første uge og taler om, hvordan vi fx ser politisk på sundhedsområdet. I stedet synes vi bare, at det er enormt sødt, at vi begge vil have malet soveværelset lilla. Og det er ikke fordi, jeg mener, at man kun kan have et godt liv sammen, hvis man er enig i alt fra busruter til valg af statsminister, men de fleste har nok oplevet, at forelskelser holder som en illusion i alt fra en uge til et par måneder, og så vågner vi op og kan se, at der faktisk ikke er tale om dybtfølt kærlighed. Og det kan gå op for en, at man ligefrem har været forelsket i en psykopat”, fortæller Dorte Bærentzen.

Non-verbal tiltrækning
Netdating minder som koncept om Dr. Epsteins opskrift på udgangspunktet for det kærlighedsrige, længerevarende forhold. I ugevis kan to fremmede maile sammen og udveksle erfaringer og holdninger, og som tiden går, kan følelserne blive større og tilsidst minde helt om kærlighed.

“Men, i det sekund, man så mødes, bliver alle ord sekundære, for så finder vi ud af, om vi er fysisk tiltrukket af hinanden eller ej. Er vi det, så er næste hurdle at finde ud af, om der er mere end fysikken at bygge videre på. Det er sådan, at indenfor de første 33 måneder af vores liv, får vi grundlagt vores evne til at forvalte vores følelser. Og når vi senere i livet føler os tiltrukket eller frastødt af et andet menneske, så går det tilbage til vores erfaring fra vores non-verbale første leveår. Jeg mener, at det er en forudsætning for tiltrækning og succes i et parforhold, at vi møder ét andet menneske med den samme måde at tackle følelser på. Ikke forstået sådan, at ens partner skal reagere på alting som en selv, men han eller hun skal have de samme grundlæggende egenskaber”, forklarer Dorte Bærentzen. Derfor mener hun heller ikke, at der er hold i klicheen om, at “modsætninger tiltrækkes af hinanden”. Forklaringen er snarere, at når vi gentagne gange falder for ham den vilde fyr, der danser på bordene og er os utro, så er det fordi, han udlever en side, som vi har inde i os selv. Han lever bare siden ud, og er netop derfor tiltrækkende.

Frem med Kirsten Gifte-kniv
Modsætning eller ej, så mener Dorte Bærentzen at Dr. Epstein har fat i den lange ende, når han plæderer for, at skæbnen eller kærligheden kan hjælpes på vej. Hun henviser til, at når to kommende, indiske svigermødre stiller hinanden spørgsmål som: Kan din søn arbejde hårdt, stå tidligt op, kan han lide børn og lade være med at slå? Eller kan din datter lave mad, gøre rent og har hun humor? Så får de sat flueben ud for en masse grundlæggende ting. Og så er det ellers op til det unge par selv at sige nej eller ja efter et par møder.

“På den måde kan matchmaking eller “Kirsten-gifte-kniv-ideen” være god nok. Og har man ikke en driftig mor eller veninde, der kan stille spørgsmålene for én, så stil dem selv. Få kortene på bordet hurtigt, hvis det er et længerevarende forhold du søger. Lad være med at skjule dine fejl og mangler, men sig ærligt: “Du skal vide, at jeg har vintermelankoli og ikke vil have børn”. På den måde ved begge parter, hvad de har at forholde sig til, og om det her er værd at bruge mere krudt på”, siger Dorte Bærentzen. Af andre forudsætninger for at få et forhold til at gå fra forelskelse til bæredygtig kærlighed nævner hun, respekt og rummelighed, og at et par skal udvikle sig i kraft af hinanden og ikke på trods af hinanden. Og så er det hendes erfaring, at begge parter være inden for den samme intelligensgruppe. Det giver de bedste forudsætninger for en fælles udvikling og en god basis for respekt. I modsat fald kan det blive det et forhold med en skæv magtfordeling:

“Det kan godt være, at den unge, kvindelige advokat har scoret byens lækreste fyr i fitnesscenteret som ikke er til snak, men helst bare vil pumpe jern, eller at den 50-årige sølvræv af en chef er rendt af med sin 22-årige sekretær, men i de forhold er der sjældent tale om ægte kærlighed. Snarere prestige og trofæværdi”.

Unge shopper kærlighed
I bund og grund stiller Dorte Bærentzen spørgsmålstegn ved, om vi som Dr. Epstein skal sigte efter “den eneste ene” eller om kærlighedspresset kan lettes lidt, hvis vi som udgangspunkt synes det er okay med kortere forhold: 
“Jeg ser ikke nødvendigvis skilsmisser som et onde. Det er et stort kristent, religiøst krav, at vi skal møde den eneste ene og forblive gift resten af livet. Faktum er, at halvdelen af os bliver skilt og som regel finder en ny partner. Og det fungerer faktisk godt for de fleste at leve i det, vi kalder serielt monogami. I gamle dage gik bedstemor til bal to gange om året og blev gift med den første, der bød hende op til dans. Og jo, det kan da godt være, at hun med tiden kom til at elske Ejnar dybt, men det kan også være, at hun aldrig oplevede amors store sus. I dag er der en slags shoppekultur omkring kærlighed og forhold. De unge shopper kærlighed i en grad, så når forelskelsen er væk, så gider de ikke arbejde for kærligheden, og så er det bare videre til næste emne. Tv-programmer som “Paradise hotel” og “Dagens mand” viser tydeligt, at det er helt okay at sige: “Jeg kan ikke lide din tatovering på højre skulder - næste”. Her er intet overladt til tilfældigheder. De unge får linet potentielle partnere op og vælger benhårdt. Og det er fint nok, men så skal ingen regne med de der kærlighedsrige, længerevarende forhold, som Dr. Epstein leder efter”, slutter Dorte Bærentzen.

8 øvelser til at opnå spirende kærlighedsfølelser

  • mellem fremmede eller i parforhold, der er kørt fast...
  • Omfavn hinanden og synkronisér jeres vejrtrækning.
  • Kig hinanden dybt i øjnene i mindst to minutter. Øjenkontakt er lig med sårbarhed og medfølelse - effekten er kendt som Stockholm-syndromet, hvor gidslerne i en svensk bank efter et stykke tid fattede sympati for gidseltageren.
  • Skiftevis efterligner I hinandens overdrevne abebevægelser, hvor der slås ud med arme og ben.
  • Lad jer skiftevist falde tilbage og lad den anden gribe - stor tillidsøvelse.
  • Del en hemmelighed.
  • Tænk en tanke og lad den anden forsøge at læse din hjerne ved via spørgsmål at skyde sig ind på, hvad du tænker.
  • Ryk nærmere hinanden hvert 10 sekund, indtil I tilsidst er helt fysisk tæt - mange ender med at kysse.
  • Vend jeres håndflader tæt mod hinanden uden at røre. Og hold dem i et stykke tid.

Kilde: Dr. Epstein, læs mere på Drrobertepstein.com

Kontakt mig for terapi og rådgivning

Kontakt